‘Hun lander først på ruden og kølerhjelmen og så ned på asfalten’

Både den kvindelige cyklist og den mandlige bilist var sikre på, at de havde grønt lys. Derfor stødte de to trafikanter sammen, og det sendte cyklisten op på bilen, ned i asfalten og videre til sygehuset efter ulykken.

Tirsdag morgen skete der en alvorlig ulykke i et kryds, hvor en kvindelig cyklist blev påkørt af en personbil.

I bilen sad en 54-årig mand, som kom kørende ud af krydset med omtrent 30 kilometer i timen. Den kvindelige cyklist på 51 år skulle samtidig svinge til venstre.

Begge personer påstod, at de havde grønt lys, og derfor skete sammenstødet. Det forklarer politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Kvinden lander først oven på ruden og kølerhjelmen og så ned på asfalten,’ fortæller Maria Jensen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg, til TV Midtvest.

Den 51-årige cyklist havde cykelhjelm på, men blev sendt til sygehuset med tjek, da hun havde fået nogle knops ved ulykken. Bilens rude blev smadret, skriver mediet.

Det var i krydset ved Vesterbrogade og Banegårds Alle i Viborg, hvor ulykken fandt sted.

Eftersom begge trafikanter mener, at de havde grønt lys, er der i øjeblikket ingen sigtet i sagen. Nu vil politiet undersøge nærmere, hvem der egentlig kørte over for grønt lys, og om der skal rejses sigtelser i sagen.

‘Der er sket et mord herude. Jeg kom ved et uheld til at slå hende ihjel’