En måneds tid før juleaften havde en ældre kvinde været ude for at købe julegaver til børnebørnene. Men på vejen hjem blev hun overfaldet og slået ihjel.
Sidste år var en 67-årig kvinde på vej hjem efter at have købt julegaver til sine børnebørn i et butikscenter.
Men kvinden nåede aldrig hjem.
Ved et grønt område blev hun slået ihjel af to knivstik – i ryggen og i nakken – den 23. november omkring klokken 11 om formiddagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Nu sidder en 39-årig mand tiltalt for at have overfaldet og dræbt den ældre kvinde. Mandag indledes sagen i Retten i Sønderborg.
Efter overfaldet meldte manden sig selv til politiet, og dagen efter erkendte han ved grundlovsforhøret at have ført kniven, som slog kvinden ihjel ved Damgade i Sønderborg.
Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Under grundlovsforhøret blev den 39-årige mand beskrevet som ‘psykisk uligevægtig’, og han har siden været varetægtsfængslet i surrogat på en retpsykiatrisk afdeling.
Senere er han blevet flyttet til Kofoedsminde, som er en sikret institution for voksne domfældte udviklingshandicappede, der har begået personfarlig kriminalitet.
Ved retssagen går anklageren efter, at den tiltalte skal dømmes til anbringelse på en sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap.
Den 39-årige mand og den 67-årige kvinde kendte ikke hinanden før overfaldet.
Dommen ventes afsagt torsdag 27. november.
Presse-fotos.dk var til stede nær drabsstedet i november sidste år. Den historie kan du læse her.
BREAKING: Kvinde dræbt af knivstik




