Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 18-årig pige, som er forsvundet fra sin bopæl tidligere i dag.
OPDATERING:
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er pigen fundet igen.
Vi har derfor slettet hendes navn og billede fra artiklen
Østjyllands Politi efterlyser tirsdag aften den 18-årige XXX, som har forladt sin bopæl tidligere på dagen.
Ifølge politiet er XXX ikke svarende til sin alder og har ikke et sprog.
Det gør, at politiet ser alvorligt på forsvindingen og nu beder offentligheden om at være ekstra opmærksom.
XXX beskrives som kvinde, 18 år, cirka 157 centimeter høj, lys i huden og af almindelig bygning. Hun har lyst hår og var iført sort tøj, da hun forlod sin bopæl. Derudover medbringer hun en turkisfarvet rygsæk.
Den 18-årige har forladt sin bopæl i Randers tidligere tirsdag eftermiddag, oplyser Østjyllands Politi. Politiet vurderer, at hun muligvis kan have bevæget sig i retning af Romalt-området ved Randers.
Politiet har endnu ingen oplysninger om, hvor hun befinder sig, og der er på nuværende tidspunkt ikke oplyst yderligere omstændigheder omkring hendes forsvinden.
Østjyllands Politi opfordrer alle, der har set XXX eller har oplysninger, der kan hjælpe i sagen, til straks at kontakte politiet på telefon 114.
