Hummel løfter sløret: Her er den nye landsholdstrøje

Illustrationsfoto.

Når det danske herrelandshold i fodbold træder på banen mod Nordmakedonien, bliver det i helt nye klæder fra Hummel.

Den 26. marts møder Danmarks fodboldlandshold Nordmakedonien i en utroligt vigtig VM-playoffkamp.

Skal de danske VM-drømme leve videre, skal den kamp vindes.

Og når sejren skal i hus, bliver det med et nyt look for Rasmus Højlund, Victor Froholdt og resten af landsholdet.

Hummel kan nemlig nu lancere en ny landsholdstrøje, der tages i brug for første gang, når Brian Riemers tropper træder ind på Parkens græstæppe om få uger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hummel har – som de har haft for vane i de seneste år – ladet sig inspirere af de rød-hvide traditioner med den nye landsholdstrøje. Foto: Hummel A/S

Sans for traditionerne

I de seneste år har det nostalgiske look været her, der og alle vegne i fodboldlandskabet.

Hummel har også selv lanceret en række retro-inspirerede trøjer for både lands- og klubhold.

Den tendens fortsætter med Danmarks nye landsholdstrøje, der med et minimalistisk udtryk drager på de rød-hvide traditioner.

“Vi har skabt en trøje, der fortæller den danske fodboldhistorie, men som også ser fremad. Det er en trøje til alle danskere. Uanset om du står i Parken, ser kampen hjemmefra eller spiller selv på den lokale bane, så er dette et stykke dansk identitet, du kan bære med stolthed, når det går op, og når det går ned,” udtaler Lars Stentebjerg, CEO i Hummel, i en pressemeddelelse.

Se også
FCK på trænerjagt: Dansk toptræner i spil

Selvom trøjen på mange punkter har ladet sig inspirere af landsholdshistorien, er der dog særligt ét punkt, hvor den i høj grad bryder med traditionen.

Som noget nyt har Hummel nemlig valgt at placere både Hummel- og DBU-logoet midt på brystet.

Samtidig byder designet på en halsudskæring, der adskiller sig fra tidligere landsholdstrøjer.

Den nye landsholdstrøje samt de tre nye målmandstrøjer kan købes fra i dag.

Den kommende udebanetrøje bliver præsenteret i dagene op til playoff-finalen, som Danmark – forhåbentlig – står i den 31. marts.

Her møder vi – såfremt vi slår Nordmakedonien – enten Tjekkiet eller Irland.

Se flere billeder af de nye trøjer herunder:

Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S
Foto: Hummel A/S