Flere studenter har været skyld i, at køretøjer nu beslaglægges i forbindelse med vanvidskørsel på den københavnske vestegn. Politiet kommer i den forbindelse med et opråb
Presse-fotos.dk kunne lørdag dele videoer af voldsomme hændelser i forbindelse med studenterkørsel, hvor studenter hænger med overkroppen ud af bilens vinduer, der bliver kørt over for rødt og skudt fyrværkeri ud af bilen.
De ellers glade dage med studenterfejringer – og den tilsyneladende hovedløse kørsel – er også kommet Københavns Vestegns Politi for næsen.
På det sociale medie X kommer politikredsen nemlig nu med en klar opfordring samt en advarsel, da kørslen straffes hårdt.
‘Her til aften har vi igen to sager med vanvidskørsel, hvor passagerer har hele overkroppen ud af bilens vinduer mens den kører,’ lyder det fra politikredsen lørdag aften.
‘Føreren straffes hårdt og bilen beslaglægges. Lad nu vær for pokker! Vi har ikke yderligere for nuværende,’ tilføjer Københavns Vestegns Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Selv om mange studenter formentlig ikke ser gerningerne værende slemme på en dag med endeløse fejringer, slås der altså alligevel hårdt ned fra politiet.
Det førte til alvorlige uheld fredag aften og natten til lørdag i henholdsvis Vallensbæk og Ishøj, da unge studenter på deres studentervogne havde stillet sig op på forhøjninger og hang ud over.