Hospitaler holder nødplaner hemmelige: Frygter nedbrud

Der er voksende bekymring for, hvor robust sundhedsvæsenet egentlig er, hvis Danmark rammes af et større teknisk sammenbrud.

Nu viser det sig, at centrale oplysninger om hospitalernes evne til at holde driften kørende bliver holdt tæt ind til kroppen.

Torsdag udsendte Sundhedsstyrelsen en ny vejledning, som skærper kravene til beredskabet på landets sygehuse.

Her fremgår det, at hospitaler som minimum bør kunne fungere i 24 timer ved eksempelvis strømsvigt eller andre alvorlige forsyningsproblemer.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto

Alligevel ønsker Region Midtjylland ikke at svare på, om regionens hospitaler lever op til anbefalingen.

I et skriftligt svar til lokale medier skriver regionen ordret:

‘Region Midtjylland oplyser ikke, hvor længe regionens hospitaler kan opretholde normal drift under forsyningssvigt i dag. Dels af sikkerhedshensyn og dels af hensyn til, at det afhænger af hospitalets driftsstatus i en given situation,’ skriver Region Midtjylland TV2 Østjylland.

Den nye vejledning lægger op til, at hospitalerne skal kunne holde en drift tæt på normalen det første døgn, herefter klare tre døgn med reduceret aktivitet og i yderste konsekvens kunne fungere i nøddrift i op til en uge.

Hvor tæt Region Midtjyllands hospitaler er på at kunne leve op til disse scenarier, er dermed uvist. Regionen vil ikke sætte tal på og henviser til sikkerhedsmæssige hensyn.

Samtidig understreger vejledningen, at regionerne selv har ansvaret for planlægningen, hvilket betyder, at borgerne ikke nødvendigvis får indblik i, hvor sårbart sundhedssystemet kan være, hvis strømmen går eller forsyningerne svigter.

Se også
Motorvejen HELT afspærret: Det vrimler med blå blink
Se også
64-årig kvinde begår brutalt mord

Korte videoer