Torsdag eftermiddag er en bus fyldt med passagerer kørt af vejen og direkte i vandet. Politiet melder allerede om dødsfald i forbindelse med den tragiske ulykke.
Politiet er endnu ikke helt sikre, men de mener, at der skulle være omkring 60-70 personer involveret i ulykken i Hadsel ved Nordland i Norge.
Bussen står delvist under vand, efter at den er kørt af vejen og havnet i vandet.
Norsk politi beretter om, at alle beredskaber er sendt til området inklusiv redningshelikoptere fra Tromsø og Bodø.
‘Det er uklart, hvor mange personer, der er involveret, men det drejer sig om 60-70 personer’, siger redningsleder Ørjan Delbekk ved Hovedredningssentralen Nordnorge til VG.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Den alvorlige ulykke har fundet sted i det der hedder Myrlandsområdet i Norge, og politiet har allerede meldt om døde personer i forbindelse med den tragiske ulykke, som lige nu kræver al disponibel mandskab.
Flere politipatruljer, ambulancer og frivillige er på vej til stedet.
Situationen lige nu er meget alvorlig, og man kender endnu ikke omfanget på ulykken.
Hospitalet i Nordland, Nordlandssykehuset, har indkaldt ekstra mandskab som følge af ulykken, lyder det fra hospitalet.
Det var klokken 13:30, at politiet blev alarmeret om den alvorlige busulykke.
‘Jeg kan bekræfte, at det er en alvorlig ulykke med flere involverede. Det er et busuheld’, siger brandchef i Hadsel , Sten-Håvard Johannessen, til VG.
Politiet melder, at en del af passagererne er blevet evakueret til en skole i nærheden.
Der meldes lige nu om en meget uoverskuelig situation, da vejret i området er ganske voldsomt her til aften.
Nå at tanke, inden dieselpriserne stiger. Det gør sig særligt gældende for én gruppe. Læs mere her.