Holder vejret: Drone skudt ned i højspændt område

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde dronen direkte kurs mod et kæmpestort hangarskib.

Der har været enorme spændinger mellem USA og Iran den seneste tid.

Det skyldes, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet Iran, efter at mange demonstranter er blevet dræbt i demonstrationer mod det iranske præstestyre.

En stor amerikansk flåde har derfor været på vej mod Iran, mens det iranske militær har lovet et hurtigt militært modsvar, hvis USA vælger at angribe landet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Den amerikanske flåde

Tirsdag er spændingerne kun blevet større.

Det sker, efter at USA’s militær har skudt en iransk drone ned, der havde direkte kurs mod et amerikansk hangarskib i Det Arabiske Hav.

Det siger amerikanske embedsfolk til nyhedsbureauet Reuters.

Det skriver videre, at det var et amerikansk kampfly, der skød dronen ned.

Det er skibet ‘Abraham Lincoln’, som dronen havde kurs mod. Ifølge Ritzau er skibet et atomdreven hangarskib, der kan transportere flere tusinde soldater og flere kampfly. Skibet er ledsaget af flere skibe fra USA’s flåde.

Det vides ikke, om USA har tænkt sig at reagerer på dronen.

Donald Trump trak indledende sin trusler om angreb på Iran i land, for kort efter at true landet igen, hvis ikke det gik med til at forhandle om en atomaftale.

“Tiden er ved at rinde ud,” lød det fra Trump på Truth Social i januar.

Ifølge Reuters arbejder diplomater for tiden på at arrangere Trumps ønskede atomforhandlinger mellem Iran og USA, skriver Ritzau.

Se også
Garder skubbede demonstrant omkuld: Nu starter ny efterforskning

Korte videoer