Søndag eftermiddag har mange danskere haft muligheden for at se et særligt syn på himlen. Danmarks nye kampfly fløj over landet.
To kampfly fløj gennem luften over Danmark og det fik mange til at spærre øjnene op.
Især københavnerne kunne kigge op og se synet af de to F-35-kampfly, som bragede gennem luften.
De to fly fløj over Hovedstaden og de høje brag kunne både mærkes og høres omkring klokken 13 søndag eftermiddag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to F-35-kampfly kom til Danmark i oktober 2023 og den 1. april i år var de i aktion for første gang.
Her var de en del af det danske afvisningsberedskab, de fulgte et russisk militærfly.
I en periode vil Forsvaret både bruge F-35-flyene og de oprindelige F-16-fly til at varetage afvisningsberedskabet.
Det ventes, at F-35-flyene overtager afvisningsberedskabet fuldt ud ved udgangen af 2025.