Hjælpelærer stukket ihjel af elev

En blot 31-årig hjælpelærer er blevet stukket ihjel af en elev, da hun skulle gennemsøge taskerne.

En særdeles tragisk sag har ramt forsiderne i Frankrig, hvor en blot 31-årig hjælpelærer er blevet dolket ihjel af en elev.

Det oplyser en kilde tæt på sagen til nyhedsbureauet AFP, ligesom Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har skrevet om sagen på det sociale medie X.

‘Imens hun passede på vores børn i Nogent, mistede en hjælpelærer sit liv, et offer for en meningsløs forbrydelse’, lyder det.

Ifølge AFP er der tale om en kvinde, som først blev meldt i kritisk tilstand og siden døde af sine skader.

Efter det dødelige knivstik er eleven blevet tilbageholdt.

Knivstikket fandt sted uden for en skole i Nogent i det østlige Frankrig.

AFP skriver, at den formodede gerningsperson er 15 år, og vedkommende ser ud til at være elev på den pågældende skole. Eleven har en ren straffeattest, oplyser de yderligere.

9-årig i kritisk tilstand: Politiet med opfordring til borgerne