I disse uger sker historisk gode fremskridt på slagmarken for Ukraine. Det er flere år siden, at det forsvarende land har presset russerne så hårdt, som tilfældet nu er
Nogle kalder det et kollaps – andre kalder det historisk, det der foregår i Ukraine i disse uger.
Ikke siden deres ekstremt succesfulde modoffensiv tilbage i efteråret 2022, har de ukrainske styrker generobret så meget land, som de har gjort den sidste periode.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge nyhedsbureauet AFPs oplysninger har Ukraine alene i bare sidste uge generobret 201 kvadratkilometer.
Blandt de russiske krigsbloggere har de positive takter for Ukraine tilsyneladende udløst ren kaos og panik.
En af hovedårsagerne til, at det går så skidt for de russiske soldater, er, at Elon Musk er blevet presset til at lukke ned for russernes adgang til internettjenesten Starlink.
Dermed beskrives Ruslands tropper som ‘blinde høns’ langs fronten af ukrainerne.
Starlink har indtil for kort tid siden fungeret på begge sider af fronten, men russernes manglende tilgang betyder nu, at de blandt andet har det meget svært ved at flyve droner og kommunikere langs frontzonerne.
Netop dronerne har fået en betydelig rolle i krigen.
Ukrainske frontlinjesoldater har blandt andet oplyst til Presse-fotos.dk, at dronerne står for mere end 80 procent af alle drabene, ligesom de også er utrolige vigtige til rekognoscering og defensive operationer.
Med de omkring 200 kvadratkilometer i tilbageerobringer har Ukraine udslettet hele det momentum og de erobringer, som den russiske hær havde i hele december måned.
‘De her ukrainske modangreb skyldes formentlig den nylige nedlukning af Starlink for russiske styrker,’ skriver The Institute for the Study of War (ISW) blandt andet i en analyse.
Den nylige fremmarch på fronten kommer på et godt tidspunkt for Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, da der tirsdag er startet trilaterale fredsforhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA i den schweiziske by Genève.
De seneste dage har USAs præsident, Donald Trump, atter en gang lagt et stort pres på Ukraine om at gennemføre valg i det krigshærgede land – men også på at gå med til en række vilkår, der anses for svære for både Zelenskyj og hans partnere i Europa at acceptere.
Men med de seneste store generobringer har Ukraines forhandlere i Schweiz nu fået bedre kort på hånden.
På trods af situationen er der dog ikke meget, der tyder på, at Rusland har rykket sig på sine krav.
‘Det er ikke sandsynligt, at de russiske embedsmænd vil vige fra deres oprindelige krav under de kommende forhandlinger 17. og 18. februar,’ lyder det således i en opdatering fra The Institute for the Study of War.