Det er en ganske historisk dag for Københavns Lufthavn, som i dag vil få besøg af et elektrisk fly for første gang i historien.
Flyet er fra BETA Technologies. Der er tale om en testudgave, og det vil lave et såkaldt lowpass over banerne, inden det lander.
For første gang nogensinde vil et elektrisk fly nemlig lande i den danske hovedstadslufthavn. Flyet er en testudgave af Beta ALIA CX300, og det vil lave et såkaldt lowpass over lufthavnens baner, inden det lander og kører ind til terminalen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Interesserede får dermed mulighed for både at se elflyet i lav flyvehøjde over banerne samt en reel landing. Efter landing vil flyet rulle hen til Vilhelm Lauritzen Terminalen, hvor der vil blive afholdt et arrangement for en lille gruppe særligt inviterede, skriver Check-in.dk
Ved en 11-tiden skete det så. Her ankom det elektriske fly for første gang nogensinde til København.
Når det ankommer til Københavns Lufthavn vil det have tilbagelagt godt 200 kilometer.
Det er fløjet fra Sønderborg Lufthavn, som er et af stoppene på en rejse, der startede i Paris.
Det elektriske fly kan medtage fem passagerer samt fragt.
Flyets maksimale hastighed er omkring 280 kilometer i timen, og dets maksimalt demonstrerede rækkevidde er 620 kilometer. Flyet kan lades op på under én time.



