FC Midtjylland har kurs mod en historisk bedrift i europæisk regi, hvor de til aften kan sikre sig en placering i top-8 i Europa League.
Det vil sikre ulvene en direkte billet til ottendedelsfinalerne.
I aftenens kamp skal de op mod det kroatiske storhold Dinamo Zagreb, som vil gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på midtjyderne.
Det kroatiske hold er, ligesom midtjyderne, kendt for at have nogle fans, som går lidt for langt i jagten på en vild fodboldkamp.
Derfor kan man allerede se politiet i bybilledet omkring Herning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det forventes at en hel del kroatere vil være at finde i det midtjyske forud for aftenens kamp.
Kampen bliver fløjtet i gang klokken 21, hvor det skal vise sig, om midtjyderne kan stå distancen.
Presse-fotos.dk er til stede i Herning dagen igennem, og vil løbende komme med opdateringer derfra.


