Her findes kendt dansker og tv-personlighed død i vejkanten

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen er meget pludseligt afgået ved døden under en cykeltur. Nu viser unikke billeder det øjeblik, hvor læger finder ham livløs i vejkanten

Da 65-årige Peter Lund Madsen, der populært er kaldet Hjerne-Madsen, søndag eftermiddag var på vej på sin racercykel fra Havnsø til København, fik han pludselig et ildebefindende og styrtede i jorden.

Tilfældige danskere fandt ham efterfølgende livløs i vejkanten, påbegyndte hjerte-lunge-redning og alarmerede politi samt øvrigt redningsmandskab.

Det medførte, at blandt andet en lægehelikopter, en ambulance og politiet kort tid senere ankom til stedet.

Presse-fotos.dk er mandag kommet i besiddelse af unikke billeder og video, der viser den pågældende vejkant og det momentet, da Peter Lund Madsen i livløs tilstand bliver fløjet afsted mod Rigshospitalet. Du kan se videoen øverst, mens du kan se billederne nederst

Ulykkeligvis blev den 65-årige Peter Lund Madsen erklæret død inden sin ankomst til Rigshospitalet.

Familien – der omfatter journalisten og lillebroren, Anders Lund Madsen – er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

Af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fremgår det, at man søndag klokken 16.55 modtog et alarmopkald fra en mand, der havde opdaget en mand, der lå livløs i grøften ved det sted, hvor landevej 155 møder Aastrupvej nordøst for Tølløse.

Sammen med flere forbipasserende påbegyndte manden hjerte-lunge-redning, indtil en ambulance kom til stedet.

Se billederne her:

Programmet “Hjernekassen” på P1, der skulle være sendt tirsdag, udgår. Der vil ikke blive produceret flere episoder af programmet, oplyser DR til Ritzau. Det sker, efter Peter Lund Madsens pludselige dødsfald