Her får du ‘Danmarks Bedste Burger’

Mere end 40.000 danskere har stemt, og vinderen af ‘Danmarks Bedste Burger 2025’ er fundet. Se de øvrige vindere af ‘Danmarks Bedste’-priserne nederst i artiklen.

Det kan være svært at finde rundt i det store danske takeaway-landskab, hvor nye burgerbarer konstant popper op.

Hvordan skal man lige sortere ud i de middelmådige restauranter og finde frem til den der burger, der bare får smagsløgene til at eksplodere?

Måske bliver det lidt nemmere nu, hvor mere end 40.000 danskere har stemt på deres favorit-burgerbar.

Stemmerne er nu talt op, og ‘Danmarks Bedste Burger 2025’ er nu fundet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Billedet er ikke fra den vindende restaurant.

Bryder Aarhus-dominans

Som en del af den årlige ‘Danmarks Bedste’-afstemning faciliteret af Min By Media, har danskerne stemt på deres foretrukne restaurant, når det kommer til en god burger-oplevelse.

De to seneste år har Aarhus siddet på tronen med først Kødstadens Burger Joint og derefter Burger BOOM.

Men i år har prisen fundet en ny ejermand længere nordpå.

Det er nemlig MUMS i Aalborg, der ifølge læserne på lokale medier som MigogKbh, MigogAarhus og selvfølgelig MigogAalborg laver landets bedste burger i 2025.

Biksen, der siden 2007 er vokset fra specialbutik til en moderne deli og takeaway-restaurant, laver kvalitetsburgere med gode lokale råvarer og egne opskrifter.

“Vi er enormt stolte over anerkendelsen. Vores mission har aldrig været at være størst — men at være bedst. Og når både vores gæster og hele Danmark stemmer os helt til tops, betyder det utroligt meget for os,” siger ejerne Charlotte Blak Frost og Allan Frost i en pressemeddelelse.

Den bedste burger i din landsdel

Hvis du ikke lige bor i nærheden af Aalborg og har brug for inspiration til dit næste burger-fiks, er der dog fortsat hjælp at hente.

Udover den overordnede pris som ‘Danmarks Bedste Burger’ er en række regionsvindere også blevet kåret.

MUMS tog selvsagt også prisen som regionsvinder i Nordjylland, mens danmarksmesteren fra 2023, Kødstadens Burger Joint, blev kåret som Midt- og Østjyllands bedste burgerbar.

I Syd- og Vestdanmark vandt Vejles 1401 Tapas & Burgers, og det var Hafla Burger i Odense der løb med sejren på Fyn.

Årets andenplads på nationalt plan, Gasoline Grill i København, blev kåret som regionsvinder for København, Sjælland og øerne.

Herunder kan du se vinderne i alle 16 ‘Danmarks Bedste’-kategorier.

Madinfluencerens burgerbiks, Casper’s, er nu åbnet igen, men den midlertidige lukning har kostet ham dyrt.