Efterforskningen fortsætter på andet døgn
Politiet vil ikke fortælle, hvorfor de netop er på dette sted.
Men efterforskningen fortsætter.
Seneste udvikling er, at man har igangsat en undersøgelse med helikoptere.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, fortæller til tvSyd, at man har ledt efter den 15-årige pige, Freja med helikopter og hundepatrulje.
På billederne kan man se, at politiet er til stede ved en mark mellem Vejle og Horsens.
Vagtchefen vil dog ikke sige, hvorfor man er det.
Han fortæller dog, at man fortsat vil lede efter den 15-årige i Hedensted.
Politiet opfordrer fortsat til at man gennemser overvågning.
“Vi leder fortsat efter Freja, og vi vil meget gerne have offentlighedens hjælp til at finde hende, da vi er bekymrede for hende” udtaler vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter:
“Vi har igangsat en bred efterforskning for at finde hende, og vi har også lavet en international efterlysning i håb om, at det kan bidrage til at finde hende. Vi vil meget gerne høre fra alle borgere, der kan have set Freja, eller som ligger inde med oplysninger om, hvor hun kan opholde sig”
Han beder konkret borgere og virksomheder i lokalområdet til at kigge videoovervågningsoptagelser fra biler og bygninger igennem.
“Hun er sidst set i den sydlige del af Hedensted by. Derfor opfordrer vi særligt borgere og virksomheder i det område til at gennemgå eventuel videoovervågning, hvor der kan være relevant materiale for vores efterforskning. Generelt beder vi også borgere i hele Hedensted-området om at tjekke skure og udhuse,” udtaler han.
Signalementet på den 15-årige er stadig:
Ca. 170 cm. høj.
Slank af bygning.
Langt krøllet mørkt hår
Iført rød crop-hoodie, mørke bukser og pink sko.
