Onsdag aften er politiet og akutberedskabet rykket ud til en parkeringsplads ved Lidl, hvor man netop har spærret et område af.
Både betjente, politihunde og ambulancereddere er ankommet til stedet, hvor man er i gang med en stor aktion.
Politiet har spærret parkeringspladsen af og er i gang med at tale med flere personer, som befinder sig på stedet.
Vidner fortæller til Presse-fotos.dk, at der er tale om knivstikkeri.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Mens betjentene er i gang med at afhøre folk ved Lidl på Københavnsvej i Roskilde, kører patruljerne rundt i området.
Også bag butikkerne er der sat afspærring op og der bliver foretaget undersøgelser på stedet.
Det er dog ikke bekræftet, at der er tale om knivstikkeri, da det endnu ikke har været muligt at komme i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi.
Presse-fotos.dk følger sagen…








