Fredag eftermiddag er en motorvejstrækning helt spærret, efter fem biler har været impliceret i et uheld. Adskillige ambulancer er på stedet og der er op mod en times forlænget rejsetid på strækningen.
‘Fem køretøjer impliceret. Beredskaber arbejder på stedet. Udvis venligst tålmodighed.’
Sådan skriver politiet fredag eftermiddag på det sociale medie X, efter der er sket et stort uheld på stedet. I forbindelse med mandskabets arbejde på strækningen er der lige nu helt spærret, fremgår det af vejdirektoratets trafikkort.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at biler holder i lange køer, og nogle bilister og passagerer er endda stået ud af deres biler.
‘På E20 fynske motorvej fra Knudshoved mod Odense mellem <46> Nyborg V og <47> Langeskov er der i øjeblikket spærret, det skyldes et uheld kort efter <46> Nyborg V,’ skriver direktoratet.
På stedet er der lige nu mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid som følge af hændelsen.
Vejen forventes at blive genåbnet i løbet af eftermiddagen, ligesom man forventer normal trafik efter myldretiden, skriver Vejdirektoratet.
Billeder fra stedet viser, at minimum fire ambulancer er ankommet på uheldsstedet.
Omkring klokken 15.40 oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck til Fyens Stiftstidende, at man regner med at åbne et eller to spor inden for en halv time.
Han fortæller samtidig, at politiet for nuværende ikke har nogle oplysninger om tilstanden på de involverede personer.
Til TV 2 Fyn oplyser vagtchefen, at der formodes at være kommet syv personer til skade i uheldet.
Politiet kan endnu ikke oplyse deres tilstande.
Opdatering:
Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det omkring klokken 16, at strækningen nu igen er åbnet.
Der er dog fortsat meget lang kø, der skal afvikles.
‘Hun stoppede først kvælertaget, da hun troede, at datteren var død’.



