Hele Londons luftrum er blevet lukket på grund af en teknisk fejl onsdag eftermiddag.
Det skriver Telegraph.
En talsmand fra Eurocontrol, det EU-dækkende lufttrafikkontrolagentur, siger til mediet, at kontrolområdet i London err ‘midlertidigt utilgængeligt på grund af tekniske problemer’.
For nuværende er der ingen tidshorisont, som kan fortælle, hvor længe problemet ventes at stå på.
En talsmand for Nats, lufttrafikkontrolselskabet med ansvar for Storbritanniens luftrum, siger:
‘Som følge af et teknisk problem i Nats Swanwick lufttrafikkontrolcenter begrænser vi antallet af fly, der flyver i Londons kontrolområde, for at sikre sikkerheden, som altid er vores førsteprioritet.’
‘Vi undskylder for de forsinkelser, det måtte medføre. Vores teknikere arbejder hårdt på at løse problemet så hurtigt som muligt, og vi arbejder tæt sammen med flyselskaberne for at hjælpe med at minimere forstyrrelserne.’
‘På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvor lang tid der vil gå, før driften er tilbage til det normale.’
‘Tjek venligst med dit flyselskab om status for din flyvning.’