Havde du regnet med det? Så mange danskere har betalt fødevarechecken tilbage

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag, tirsdag og onsdag har omkring 1,6 millioner danskere fået udbetalt fødevarechecken for sammenlagt 3,64 milliarder kroner. Nu oplyser myndighederne, hvor stor en andel som har valgt at tilbagebetale pengene til staten

Kort før udskrivningen af valget blev SVM-regeringen sammen med SF og Enhedslisten enige om en aftale, der sendte milliarder ud til danskernes konto i en såkaldt fødevarecheck.

Ifølge partierne var checken ment til de mennesker, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser.

I alt er 2,2 millioner danskere berettiget til at modtage fødevarechecken, der koster den danske stat en samlet sum på 4,5 milliarder kroner.

Folkepensionister, modtagere af offentlige ydelser, lærlinge og personer på uddannelsesstøtte, har i disse dage fået udbetalt fødevarechecken, mens børnefamilier, hvor den ene part tjener under 500.000 kroner om året, først får fødevarechecken i juni. 

Nu kommer der oplysninger om, hvor mange af de 1,6 millioner danskere, der nu har modtaget pengene, som har valgt at betale dem tilbage til staten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det får de forskellige grupper i fødevarecheck – Grafik: FOA

Omkring 25 borgere har onsdag middag henvendt sig til Udbetaling Danmark for at betale fødevarechecken tilbage.

Det oplyser Udbetaling Danmark til B.T..

Allerede inden fødevarechecken blev udbetalt var der i alt 11 danskere, der kontaktede Udbetaling Danmark, fordi de ikke ønskede pengene.

Udbetalingen af pengene svinger fra alt mellem 1.000 kroner til dem med udeboende SU til 2.500 kroner til folkepensionister med formue under 350.000 kroner.

Hvis du, mod din forventning burde leve op til kravene og få fødevarechecken, er er der om under to måneder mulighed for at klage.

‘Hvis du den 1. juli 2026 ikke har modtaget fødevarechecken, men mener, at du er berettiget, så kan du ansøge om at få den,’ står der på borger.dk.

Annonce

Annonce