En større udrykning er lørdag aften hastet ud til Glostrup Station i forbindelse med et alarmopkald fra stedet. Presse-fotos.dks udsendte har yderligere oplysninger
Sirener og blå blink har tidligt lørdag aften fanget borgere og pendleres opmærksomhed, da de pludselig væltede ind ved Glostrup Station.
Mindst otte udrykningskøretøjer herunder en akutlægebil og en ambulance deltog i udrykningen, der var centreret omkring en lejlighed ved stationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Helt konkret havde Københavns Vestegns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten modtaget et alarmopkald fra en tredjesals lejlighed på Sydvestvej få meter fra Glostrup Station.
Her var beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse var der opstået mulig brand i en emhætte, men hurtigt kunne situationen erklæres under kontrol, lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.
“Det har angiveligt kun været en mindre brand i emhætten. Det er lidt uklart, om brandfolk har været oppe at slukke den, men det har ikke udviklet sig,” siger vores udsendte.
Der er ikke nogen personer, der er blevet kørt væk med ambulancen.
Anmeldelsen indløb klokken 17.41.




