Hastet på hospitalet efter kæmpe eksplosion i boligkvarter

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Natten til lørdag er der sket en eksplosion i en beboelsesejendom i Hammarkullen, som ligger nordøstligt i svenske Göteborg.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En person er i forbindelse med hændelsen blevet kørt til hospitalet med lettere skader, lyder det.

Det fremgår ikke, hvad der har forårsaget eksplosionen.

– Der er tale om en form for eksplosion i en bygning med lejligheder. Både indgangen og et tilstødende rum til cykler er blevet beskadiget, siger Sanna Lagerqvist, som er vagthavende politichef, til TT.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Illustrationsfoto

Det overvejes nu, hvorvidt ejendommen skal evakueres for beboere.

– Der var i starten en kraftig røgudvikling i opgangen, og vi har været i dialog med redningstjenesten om en mulig evakuering. Men den er ikke begyndt endnu, siger vagtchefen.

Omkring klokken 05 lørdag morgen var der ifølge TT endnu ikke nogen anholdte i forbindelse med eksplosionen.

Ammunitionsrydningstjenesten arbejder på stedet, lyder det.

– Vi forsøger at lave afhøringer nu her, og vi har en igangværende efterforskning, siger Sanna Lagerqvist.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen klokken 03.20 natten til lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce