Har tidligere Cityboi scoret sig en sang med en af tidens største DJ’s?

Foto: Anthon Edwards Instagram.

Det tidligere Citybois-medlem Anthon Edwards har tirsdag meldt ud, at ‘Akt 1’ af hans første album udkommer på fredag. Men har en af tidens største producere og DJ’s virkelig produceret et nummer til ‘damejagteren’?

‘Jeg har glædet mig ægte meget til at udgive mit allerførste værk, som jeg har arbejdet længe på! Dette er første del af mit fulde album “Venner Med Alle (Akt 1)” UDE PÅ FREDAG.’

Sådan skriver den ene halvdel af den tidligere super-pop-duo Anthon Edwards tirsdag på Instagram, hvor han også deler tracklisten til første akt.

Foruden store indlandske navne som sanger og producer Emil Kruse, og producer Asmus Harm, faldt vi på Presse-fotos.dk-redaktionen over et meget genkendeligt kæmpe-navn.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Diplo.

Hvis ikke lige navnet ringer en klokke, kan man i flæng nævne store stjerner han har produceret sange for:

Justin Bieber, Beyonce, Usher, Lil Wayne, Madonna, Drake og M.I.A.

Og det er uden at nævne hans succefulde DJ-karriere med et eneste ord.

Så det skorter bestemt ikke med sildesalat på den amerikanske kunstners skuldre.

Men har han virkelig produceret ‘Hjertestarter’ featuring Emil Kruse på første akt af Anthon Edwards debutplade?

Diplo…mat

På trods af, at Diplo tidligere har arbejdet sammen med den danske sangerinde MØ, forekommer det alligevel en smule usandsynligt, at han nu samarbejder med Anthon Edwards.

Særligt når man for alvor dykker ned i, hvem hr. Edwards følger på Instagram.

Her dukker der nemlig ingen op med brugernavnet ‘Diplo’, som den verdenskendte producer og DJ også kalder sig på appen.

Derimod kommer der en bruger frem, der kalder sig ‘1diplomat’.

Hans seneste opslag viser intet mindre end både Emil Kruse og Anthon Edwards, der er tagget på et billede fra et studie.

Derfor er sandsynligheden for, at det er den verdenskendte Diplo nok, desværre, forsvindende lille.

Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis kommer til at gå ud over produktionen af sangen på første akt af Anthon Edwards debutalbum.

På fredag kan man jo selv lytte efter og bedømme, når ‘Venner Med Alle (Akt 1)’ udkommer.

Gennem flere år har hun haft stor indflydelse på den danske musikscene. Nu bekræfter sangerinden, at hun skal skilles fra sin mand.