Torsdag eftermiddag er en håndværker kommet til skade i en ulykke, da en entreprenørmaskine er væltet på hovedet.
Politiet, beredskabet og ambulancereddere er hastet ud til en melding om en ulykke, hvor man har fundet en mand, som er kommet til skade.
Vidner fortæller til Presse-fotos.dk, at manden har slået hovedet ind i ruden og derfor er han blevet hastet på hospitalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Maskinen ligger med hjulene i vejret og manden er blevet hjulpet ud. Han har slået hovedet ind i ruden og har skader i hovedet”, lyder tilbagemeldingen fra Ejbyvej i Ejby på Fyn.
Det er dog uvist, hvor alvorligt manden er kommet til skade, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med Fyns Politi.
Derfor er det også uvist, hvad der er gået forud for ulykken.
Togtrafikken indstillet: Person ramt af tog








