Har kostet mange liv: Mandag bliver det ulovligt

I september mistede en kommende bedstefar livet, da han blev torpederet af en hurtig Porsche. Chaufføren af Porschen mistænkes for at have været påvirket af et populært rusmiddel.

Det har længe været ulovligt at sætte sig bag rettet med euforiserende stoffer som cannabis eller kokain i blodet.

Fra i morgen – mandag den 10. november – tilføjes der endnu et rusmiddel, som sidestilles med narkokørsel.

Det betyder, at man vil miste kørekortet i tre år, få en bøde og skal til kursus i alkohol, narko og trafik, hvis man bliver taget med rusmidlet i blodet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ulykkesstedet, hvor en kommende bedstefar mistede livet, da en 17-årig dreng mistænkes for at have været påvirket af lattergas, da teenagedrengen bragede ind i flere biler.

Det drejer sig om lattergas.

For blot et par måneder siden mistede en kommende bedstefar livet i en ulykke, hvor det mistænkes, at den 17-årige fører af bilen, som torpederede manden, var påvirket af rusmidlet.

Derfor glæder det Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, at lattergas-indtagelse nu sidestilles med narkokørsel.

‘Man udsætter både sit eget, men også andres liv for farer, når man kører påvirket i trafikken. Selvom lattergassen kun har en kort rus sammenlignet med andre rusmidler, så ved vi, at der kun skal få sekunders uopmærksomhed til at skabe store ulykker,’ lyder det fra hende i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Mellem januar 2023 og januar 2025 har der ifølge Rigspolitiet været foretaget over 16.000 sigtelser for narkokørsel, skriver mediet.

Presse-fotos.dk har intensivt dækket ulykker, hvor chaufføren har været påvirket eller mistænkes at have været påvirket af lattergas. Samtidig flyder det med lattergaspatroner i gaderne. Den historie kan du læse her.

Det flyder med lattergas i gaderne: Adskillige dødsulykker efter indtagelse