Har hærget i over et døgn: Russisk angreb medfører ekstraordinært voldsom brand

Et voldsomt russisk angreb betyder, at en brand har hærget længe på et ukrainsk olie- og gasanlæg. Seneste officielle melding fra Ukraine lød, at det fortsat brændte voldsomt tirsdag aften, men nye billeder fra Presse-fotos.dk viser, at en voldsom røgsøjler stadig ses onsdag formiddag.

Natten til tirsdag ramte et voldsomt russisk droneangreb kritisk infrastruktur i Lviv-regionen i Ukraine.

Ifølge Reuters oplyste det statslige ukrainske olie- og gasselskab Naftogaz tirsdag, at et af deres anlæg blev ramt under et angreb.

Samtidig blev der advaret om forurening grundet brændende olieprodukter fra et industrikompleks i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En heftig røgsøjle ses fortsat onsdag formiddag, efter angrebet natten til tirsdag – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Meldinger tirsdag aften lød på, at den brand, der brød ud som følge af angrebet fortsat ikke var slukket klokken 21.00.

Det skriver det ukrainske medie Liga.net.

Se også
Dødsdrone slår ned foran Presse-fotos.dk: Spædbørn reddet ud af bombekaos

Presse-fotos.dk’s billeder fra området, der er taget omkring klokken 11.00 onsdag viser, at der fortsat stiger en massiv røgfane til vejrs.

Ifølge Liga.net har brandfolk og specialenheder længe arbejdet på stedet, hvor man både slukker med vand og skum.

Der er ikke fundet skadelige stoffer i luften.

Angrebet er ifølge Reuters det 15. angreb på det ukrainske olie- og gasselskab Naftogaz alene i år.

Intensiveringen af de russiske angreb siden efteråret ses nu tydligere end nogensinde med det store antal angreb, der har altså udelukkende har fundet sted i januar.

Se også
Unikke billeder: Dødsdrone overflyver Presse-fotos.dk og slår få minutter senere ned i passagertog

Korte videoer