87-årig mand kom aldrig hjem igen

Østjyllands Politi er mandag aften ude for at bede offentligheden om hjælp.

De leder efter 87-årige Robert som er cyklet fra sin bopæl i Langå omkring klokken 17.00.

Han skulle være kørt fra sin adresse på en sort el-damecykel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet forklarer ligeledes, at han blot skulle køre en kort tur, men er ikke vendt hjem igen.

Politiet vil meget gerne høre fra borgerne, hvis man har set Robert eller kan have kendskab til, hvor han muligvis kan befinde sig.

Man kan som altid kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe med at finde Robert.