Har du handlet i Føtex for nyligt, kan det være en rigtig god ide at læse med her. En heldig kunde er nemlig nu 10.000.000 skattefri kroner rigere
Det må som minimum være nomineret til en af de absolut bedste starter på 2026 lige netop den start, som en enorm heldig Føtex-kunde har fået.
Efter årets første trækning i Lotto har den heldige dansker nemlig fundet hele 10 millioner kroner.
Og ifølge Danske Spil er det 10 millioner skattefrie kroner på en kupon, der er købt i en helt særlig Føtex butik.
Ud over gevinsten på 10 millioner kroner har to andre heldige danskere også vundet hver en million kroner – det er blandt andet sket på en kupon, som er købt i Brugsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og MEGET store gevinster ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med nogle af vinderne, men de oplyser, at den heldige vinder af 10 millioner kroner, som har haft syv rigtige, har købt sin kupon Føtex Skejby på Skelagervej i 8200 Århus N.
Vinderen af den ene milliongevinst gik til en heldig dansker, der har købt sin kupon hos Dagli’Brugsen Bindslev på Vesterbro i 9881 Bindslev.
Vinderen af den anden milliongevinst gik til en heldig dansker fra 7100 Vejle, som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
Begge milliongevinster blev sikret i den såkaldte Millionærchancen.
Danske Spil ønsker alle vinderne et stort tillykke og et rigtig godt nytår.
Lotto vindertallene ved trækningen den 3. januar var følgende: 1, 12, 15, 20, 30, 31, 33. Tillægstallet var 10.
