Det startede som en personlig udfordring, men endte med fysiske forandringer, panik og et resultat, som har fået sundhedseksperter i chok.
En mand besluttede sig for at gennemføre et kosteksperiment, der udfordrer stort set alt, vi normalt forbinder med sund fornuft. I 60 dage spiste han udelukkende én type fødevare. Intet grønt, intet brød, ingen fibre. Kun én ting.
Og hans krop reagerede voldsomt.
I begyndelsen gik det hurtigt ned ad bakke. Allerede i den første uge oplevede han brystsmerter og panikanfald, og hans mentale helbred begyndte at vakle.
Efter to uger begyndte han at blive så frastødt af sin mad, at han ikke længere kunne overholde sin egen plan. Men noget ændrede sig.
I den anden måned begyndte han at føle sig stærkere og mere energisk. Hans krop blev markant mere defineret, og han bemærkede ændringer, han aldrig havde forventet.
Kød, kød og mere rødt kød stod den på.
Hemmeligheden
Den tidligere atlet og YouTuber Jake Moscato gennemførte det ekstreme eksperiment, hvor han I to måneder kun spiste rødt kød. Ingen grøntsager. Ingen kulhydrater. Bare bøffer. Til hvert eneste måltid.
Det skriver mediet LADbible.
Han delte sin rejse med følgere online og afslørede, at han tabte fedt, tog seks pund muskler på og fik reduceret sin fedtprocent fra 16 til 14,6. Han hævdede også, at hans kropsbehåring var blevet mindre.
Mod slutningen tilføjede han en smule æg, frugt og svinekød, men oksekød forblev centrum for hans kost.
Eksperter i kritik
Selvom resultaterne umiddelbart lød imponerende, advares der også mod at kopiere eksperimentet, da der ikke er evidens for, at en såkaldt ‘carnivore’-diæt er udelukkende sundhedsmæssigt positiv.
Ifølge British Heart Foundation øger en ensidig kost baseret på rødt kød risikoen for blodpropper, hjertekarsygdomme og demens. Desuden mangler kroppen vitale næringsstoffer, hvis man udelukker frugt, grønt og fibre over længere tid.
Så selvom Jake Moscato oplevede kortvarige gevinster, er det næppe en plan, der bør anbefales – i hvert fald ikke, hvis man spørger lægevidenskaben.
Ny fotofælde på motorvejen: Nu risikerer du 5.000 i bøde – uden at køre for stærkt
