Halv milliard til Ukrainefonden: Nu kommer premiereministeren til Danmark

Ukraines premierminister indleder sit første udenlandske besøg i Danmark. Samtidig afsætter regeringen en halv milliard kroner til tættere samarbejde mellem danske og ukrainske virksomheder.

Onsdag ankommer Ukraines premierminister, Yulia Svyrydenko, til Danmark. Besøget markerer hendes første udenlandsrejse siden tiltrædelsen, og Danmark er valgt som det første stop.

På programmet er blandt andet et møde med erhvervsminister Morten Bødskov.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det ukrainske fly, hvor premiereministeren er ombord, lander onsdag i Danmark.

Her annoncerer regeringen, at der afsættes yderligere 500 millioner kroner til Ukrainefonden, der skal understøtte danske virksomheders engagement i genopbygningen af Ukraine.

Ifølge erhvervsministeren vil midlerne gøre det muligt for danske virksomheder at fortsætte investeringer i landet og spille en central rolle i opbygningen af nøglesektorer.

Mødet finder sted i København, hvor de to ministre også underskriver en samarbejdsaftale om styrket erhvervspartnerskab.

Dermed bliver det officielle statsbesøg ikke kun symbolsk, men også konkret med nye tiltag, der skal binde de to lande tættere sammen.

Med den nye bevilling kan der stilles garantier for mindst 1,5 milliarder kroner gennem Ukrainefonden.

Fonden administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), som påtager sig den risiko, der er forbundet med at drive forretning i Ukraine.

Indtil nu er der givet garantier til projekter inden for blandt andet landbrug, energi og sundhed, men ordningen kan også bruges af virksomheder på forsvarsområdet.

Morten Bødskov udtaler, at Danmark har stået skulder ved skulder med Ukraine siden krigens begyndelse, og at dagens tiltag understreger, at Danmark fortsat vil bakke op om ukrainernes kamp for frihed.

Pengene til Ukrainefonden indgår i regeringens forslag til finansloven for 2026.