Grusom sag: Mand tiltalt for at stikke sin ekskone ihjel med kniv

45-årig kvinde mistede livet efter knivstik i brystet , og en 17-årig dreng undslap døden i sidste øjeblik. Nu begynder retssagen ved Retten i Holbæk.

En 55-årig mand er tiltalt for drab og drabsforsøg efter et voldsomt knivoverfald i Fårevejle den 25. marts 2025.

Ifølge anklageskriftet indtraf overfaldet klokken 08.20, hvor manden angiveligt stak en 45-årig kvinde i brystet med en kniv på en adresse i byen.

Kvinden afgik senere ved døden som følge af sine skader.

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Kort efter rettede han ifølge tiltalen kniven mod en 17-årig dreng på samme adresse og forsøgte at dræbe ham. Drengen overlevede, da han sprang tilbage og flygtede fra stedet.

Retssagen mod den 55-årige indledes den 16. marts 2025 ved Retten i Holbæk og forventes at strække sig over fem retsdage.

Ifølge mediets oplysninger var den dræbte kvinde den tiltaltes ekskone. Parret havde sammen flere børn.

Den 55-årige nægtede sig skyldig, da han kort efter hændelsen blev fremstillet i et grundlovsforhør.

Se også
Mand tiltalt i makaber sag: Udsatte kvinde for grov vold og drak hendes blod