Grønlandsk rapper kritiserer rigsfællesskabet 

Rapperen Tarrak sætter lyd på Grønlands kamp for selvstyre og opgør med Danmark

Musik spiller en særlig rolle i den politiske identitetsdannelse i Grønland. Det blev tydeligt på årets Folkemøde, hvor den grønlandske rapper Josef Tarrak optrådte med musik, der tematiserer kolonihistorie og sociale udfordringer. Tarraks optræden, blev modtaget som et indspark i den bredere debat om Grønlands forhold til Danmark.

Tarrak, er en blandt flere Grønlandske kunstnere, der anvender musik som udtryk for politisk bevidsthed. Hans sange reflekterer kollektive fortællinger om grønlandsk identitet, og behovet for forandring.

I sangen Tupilak tager Tarrak udgangspunkt i et traditionelt grønlandsk mytologisk væsen. Dette gør han, for at skildre relationen mellem Grønland og Danmark. Sangen peger på ulige magtforhold og racisme mellem Grønland og Danmark. Samtidig opfordrer den til handling og ansvarstagen.

“Der er en meget beruset mand, der sover på jorden. Ja, hvad er han? Er han dansker eller grønlænder? De sætter mærkat på os som druknebolte og ingenting Er vi stadig et koloniseret folk?” – rapper Tarrak blandt andet i sangen Tupilak.

Foruden sin musik, arbejder Tarrak med unge gennem projekter som UAGUT. Her bruges kultur som et redskab til at fremme inklusion og mental sundhed. Hans engagement er blevet fremhævet som et eksempel på, hvordan kulturinitiativer kan spille en rolle i social- og ungdomspolitik.

Kunstnerens voksende synlighed falder sammen med en øget debat om Grønlands plads i rigsfællesskabet.

Hvorvidt denne form for kunstnerisk aktivisme påvirker politiske beslutninger, er uvist. Men den tydelige kobling mellem kultur og politik i Tarraks virke viser, at musik kan være en platform for samfundsmæssig dialog – ikke mindst i en tid, hvor spørgsmål om selvbestemmelse og anerkendelse står højt på den politiske dagsorden i Grønland.

Onlinekøb ændrer sig for altid: EU tvinger butikker til at gøre det