Grønland i alarmberedskab lige nu: Forbereder sig på det utænkelige

Det er rykket helt tæt på Grønland.

På overfladen lyder meldingen beroligende.

Men mellem linjerne er signalet langt mere alvorligt. Intet kan længere afvises. Det står klart efter et pressemøde i Nuuk, som Ritzau fulgte tirsdag eftermiddag.

Ifølge formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er der på nuværende tidspunkt ingen konkrete tegn på, at Grønland står over for et militært angreb.

‘Det er ikke sandsynligt, at der vil være brug af militær magt, men det er ikke udelukket endnu,’ sagde han ifølge en tolk og understregede, at naalakkersuisut er nødt til at forholde sig til alle tænkelige scenarier.

Men regeringen nægter at lukke døren helt.

Pres udefra tvinger Grønland i defensiven

Baggrunden er udmeldinger fra den amerikanske præsident Donald Trump, som gentagne gange har gjort det klart, at USA ikke afviser drastiske midler i spørgsmålet om Grønlands fremtid.

Se også
Nu reagerer EU: Handel med USA stoppes

Det er netop den retorik, der har fået alarmklokkerne til at ringe i Nuuk.

Grønlands naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede, slog på pressemødet fast, at situationen langt fra er stabil.

‘Vi er nødt til at være forberedt på endnu mere pres,’ sagde han og fortsatte:

‘Selv om der ikke er noget, der tyder på, at det er militær magt, der vil blive anvendt, så er vi nødt til at forberede os på alt.’

Nato trækkes frem igen og igen

Begge ministre lagde ifølge Ritzau vægt på, at Grønland er en del af NATO, og at forsvarsalliancen er et centralt anker i den aktuelle situation.

Jens-Frederik Nielsen pegede samtidig på, at der er behov for en styrket militær tilstedeværelse i både Grønland og Arktis.

Den seneste uge er soldater fra flere europæiske Nato-lande landet i Grønland for at deltage i en danskledet militærøvelse.

Situationen mærkes ikke kun politisk, men også menneskeligt.

‘Alle i samfundet er ramt følelsesmæssigt og mentalt. Det mærker vi alle sammen fra børn til ældre,’ sagde Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

Regeringen svarer igen: Kampagne og beredskab

Som svar på uroen arbejder naalakkersuisut nu på en oplysningskampagne rettet direkte mod borgerne. Samtidig oprettes en koordinerende beredskabsgruppe.

Tiltagene skal ifølge Múte B. Egede være med til at skabe tryghed i en tid, hvor Grønland for første gang i mange år åbent forholder sig til scenarier, man tidligere helst ikke talte højt om.

Se også
Lars Løkke uddyber opsigtsvækkende hændelse efter møde i Det Hvide Hus
Se også
Mette F. kræver dette af Europa: Nu melder hun ud om toldkrig

Illustrationsfoto – Foto: Forsvarsgalleriet

Korte videoer