Greta Thunberg og andre studerende blev anholdt af kampklædte betjente: Nu begynder retssagen i København

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet troppede talstærkt med maskinpistoler og hunde.

En studerende fortæller, at han blev dybt chokeret, da politiet rykkede ud med hunde og tungt udstyr under en propalæstinensisk aktion på Københavns Universitet i september sidste år.

Onsdag begyndte retssagen mod seks aktivister – heriblandt den verdenskendte aktivist Greta Thunberg – der er tiltalt for husfredskrænkelse i forbindelse med besættelsen af en universitetsbygning den 4. september 2024.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto fra en politiaktion på Københavns Universitet.
Se også
Greta Thunberg i retten i Danmark: Tiltalt for vilde aktioner i København

Aktivister nægter sig skyldige

Ifølge anklagemyndigheden skaffede de seks sig uberettiget adgang til bygningen og tog ophold der som led i en protestaktion.

Alle de tiltalte nægter sig skyldige og ønsker frifindelse, mens anklagemyndigheden går efter bødestraf.

Den første tiltalte, en 27-årig studerende, forklarede i retten, at han opfattede blokaden som en legitim protestform på universitetet.

Ifølge ham har studenterblokader tidligere været anvendt som et demokratisk redskab til at skabe dialog med ledelsen.

Politiet kom med hunde og rambukke

Aktionen var arrangeret af bevægelsen Studerende mod Besættelsen, som ønskede at presse universitetet til at afbryde samarbejdet med israelske universiteter.

Men protesten udviklede sig langt anderledes, end aktivisterne havde forventet.

Den 27-årige fortalte i retten, at han aldrig havde forestillet sig, at politiet ville reagere så massivt på en studenterblokade.

Politiet ankom blandt andet med hunde og rambukke, og ifølge den studerende oplevede han situationen som både voldsom og traumatiserende.

Kort efter politiets ankomst forlod aktivisterne bygningen med hænderne hævet og blev tilbageholdt af betjentene.

Greta Thunberg blandt de tiltalte

Politiet registrerede i alt 24 deltagere under aktionen, men det er seks personer, der nu står tiltalt.

To af de tiltalte er samtidig tiltalt i en anden sag om en aktion foran A.P. Møller – Mærsk i juni 2024, mens én desuden er tiltalt for fornærmelig tiltale mod politiet ved en demonstration samme måned.

Senere onsdag ventes Greta Thunberg at afgive forklaring i sagen.

Mens retssagen foregår i Københavns Byret, er der samtidig samlet demonstranter uden for retsbygningen på Nytorv.

Flere er mødt op med palæstinensiske flag, og der er blevet holdt taler til støtte for de tiltalte aktivister.

Desuden er Greta Thunberg også tiltalt for husfredskrænkelse ved en aktion 13. maj 2025 mod Maersk Tankers i København.

Retssagen fortsætter senere onsdag med yderligere forklaringer fra de involverede.

Annonce
Annonce
Annonce