Gratis festival melder næsten udsolgt

Illustrationsfoto.

For få dage siden tog arrangørerne en drastisk beslutning: Festivalen blev gjort gratis. Nu er der næsten udsolgt.

Trods et stærkt musikprogram med navne som Lis Sørensen, Skinz og L.I.G.A lykkedes det ikke festivalen ‘Sommersus i Bakkerne‘ ved Bramslev Bakker at tiltrække nok betalende gæster.

Der var således kun solgt 250 billetter.

Det fik arrangørerne til at træffe en drastisk beslutning: Festivalen blev gjort gratis.

“Beslutningen blev truffet i fredags, da vi kunne se, at vi havde solgt alt for få billetter,” fortalte direktør i Adventure Denmark, Mads Hedegaard, til Ekstra Bladet og fortsatte:

“Vi havde solgt for godt 50.000 kroner, men arbejder på et noget større budget, så det hang ikke sammen”.

Men gratis adgang viste sig at være et træk, der kunne vende stemningen.

Få dage efter beslutningen kan arrangørerne nemlig melde om næsten udsolgt. Over 3.000 billetter er således revet væk til hver af de to dage, festivalen løber af stablen, skriver TV2 Nord.

Og dem, der nåede at købe billet inden festivalen blev gratis, kan få pengene retur meddelte festivalen i samme ombæring. De fleste har dog valgt et andet tilbud.

“De kan selvfølgelig få deres penge retur. Og så har vi et godt tilbud om at veksle billetprisen en til to for drikkevarer på festivalen. Det er det heldigvis langt de fleste, der har valgt at gøre”, sagde en lettet direktør.

Sommersus i Bakkerne ved Bramslev Bakker ved Hobro løber af stablen den 20. og 21. juni.

Den danske skuespiller er afgået ved døden i en alder af 61 år. Det oplyser Dansk Skuespillerforbund i et opslag på Facebook.

var attemptsLeft = 50; function insertReadpeak() { if (!!window.__tcfapi) { window.__tcfapi("addEventListener", 2, function(tcData, success) { if (success && (tcData.eventStatus === "useractioncomplete" || tcData.eventStatus === "tcloaded")) { var tcstring = tcData.tcString; var settings = { id: 'cbc90e94b0cb78b7', width: '1150', height: '350', gdpr_consent: tcstring, cats: [], tags: [], numberOfAds: window.innerWidth -1) { console.log("(READPEAK) tcString: " + tcstring); console.log("(READPEAK) settings: " + JSON.stringify(settings)); } } else { if (window.location.href.indexOf("?gdpr_debug") > -1) { console.log("(READPEAK) No tcString."); } } }); } else { // window.__tcfapi wasn"t defined. Check again in 100 milliseconds if (attemptsLeft > 0) { setTimeout(insertReadpeak, 100); } attemptsLeft--; } } insertReadpeak(); console.log("Readpeak inserted!")