Græskar bliver til kunst på de midtjyske marker

Græskarudstillingerne vælter ind over Danmark i oktober måned. En af de flotteste udstillinger finder du i Funder Kirkeby ved Silkeborg. Se billederne af de mange græskar nederst i artiklen.

Den (u)hyggelige halloween-tid er over os, og græskarrene popper op overalt i Danmark – foran indkøbscentre, privatboliger og kulturinstitutioner.

De fleste kender Tivolis årlige halloween-tiltag med flotte græskar over det hele og konkurrence med kæmpegræskar.

Men i Funder Kirkeby ved Silkeborg har en lokal aktør – igen i år – disket op med et event og en udstilling, der måske kan give de store spillere kamp til stregen.

Orange er det nye sort

Det er Sten Pape fra Pape pluk-selv blomster, der siden 2022 har åbnet sine græskarmarkeder til selv-pluk.

Det er som regel et større tilløbsstykke med flotte salgstal, og især i efterårsferien plejer der at være et stort opbud.

Også i år er selv-plukket vældigt populært.

Græskar i alle afskygninger

Der er dog også meget andet end græskarsalg, der trækker folk til den midtjyske by.

Som der efterhånden er tradition for, bliver områderne ved Sten Papes græskarmarker flot udsmykket med græskar i mange udskæringer og påmalede motiver.

Græskarrene indgår i en række sjove og flotte kunstværker, der bringer glæde for både unge og gamle.

Og så er der også en række aktiviteter i løbet af oktober.

Børn og voksne kan hygge sig med skattejagt på marken, og i det store telt kan man selv udskære græskar.

Hvis man får smag for græskarudskæring kan man i weekenderne den 11.-12. og 19.-19. oktober konkurrere om at have det flotteste græskar.

Vinderne kan indlæse præmier i form af gavekort på 1500 kroner til henholdsvis Restaurant Panorama i Silkeborg for de voksne og McDonald’s for de små.

Der udloddes desuden gavekort på 500 kroner til de samme restauranter som trøstepræmier.

Stærkt comeback

Sidste år havde Pape pluk-selv blomster udfordringer med deres græskarudstilling.

De lokale krager spiste alle græskarfrøene, og så bliver det selvsagt lidt svært at lave en stor græskarudstilling.

Men i år er både selv-pluk og udstilling tilbage for fuld udblæsning.

Stemningen er høj på græskarmarkerne, og udstillingen vokser dag for dag til og med den egentlige halloween-aften den 31. oktober.

Tre dage i oktober forvandles Roskilde Domkirke til et levende kunstværk med musik, lys og refleksioner, når byens mest ikoniske bygning markerer sit 30-års jubilæum som UNESCO-verdensarv.