Synkronisering af bogmærker og adgangskoder i Google Chrome bliver udfaset på gamle versioner.
Hvis du bruger en ældre version af Google Chrome, kan du snart miste adgangen til nogle af de mest praktiske funktioner – uden varsel.
Google har nemlig meddelt, at funktionen “Chrome Sync”, der holder dine bogmærker, adgangskoder og browserhistorik opdateret på tværs af enheder, forsvinder fra ældre Chrome-versioner i starten af 2025.
Det gælder alle versioner, der er mere end fire år gamle. Hvis du bruger en af dem, vil du snart blive mødt af fejlbeskeder som:
“Opdater Chrome for at starte synkronisering”
“Opdater Chrome for at fortsætte med at bruge dine data med din Google-konto”
Det skriver Teksiden. Og det peger altså på, at du muligvis lige skal foretage dig et par ting for at undgå det.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Google skærer fra – hvem bliver ramt?
De fleste vil heldigvis ikke mærke noget til ændringen, da Google Chrome automatisk opdateres for de fleste brugere. Men hvis du har slået automatiske opdateringer fra, eller hvis du stadig bruger et gammelt styresystem som Windows 7, er det en anden sag.
Særligt brugere med versioner som Chrome 109 – der stadig fungerer på ældre computere – risikerer nu at miste funktionaliteten inden for de næste par år. Det er altså vigtigt at følge et par enkelte trin for nogle.
Sådan beskytter du dine data
Google opfordrer alle til at opdatere til den nyeste version af Chrome. På den måde kan man både bevare synkroniseringen og få de seneste sikkerhedsopdateringer.
Hvis din computer er for gammel til nyere versioner, foreslår Google, at du:
- Eksporterer dine bogmærker og adgangskoder manuelt
- Overvejer at skifte til en anden browser, der stadig understøtter ældre enheder
Denne beslutning er en del af Googles strategi for at forbedre sikkerheden og mindske risikoen for datalæk.
Har du husket at tjekke, om din Chrome er opdateret?