Verdens lande forhandler i denne uge om historisk plastiktraktat. Miljøorganisationer kræver høje ambitioner, og Danmark leder forhandlingerne på vegne af EU
Når verdens lande i dag samles i Genève til den afsluttende forhandlingsrunde om en global plastikaftale, er det med Danmark for bordenden. Som led i EU-formandskabet skal Danmark repræsentere Unionens fælles linje og arbejde for, at der landes en ambitiøs og juridisk bindende traktat, der for alvor tager fat om roden af verdens plastikproblem.
Forhandlingerne løber fra den 5. til den 14. august og er sidste mulighed for at indfri målsætningen om at vedtage en global aftale i 2025. Aftalen skal ifølge beslutningen fra FN i 2022 dække hele plastikkens livscyklus – fra produktion og design til bortskaffelse og forurening.
Danmark i centrum – og presset stiger
Som formand for EU spiller Danmark en central rolle i at holde EU’s ambitioner på sporet. Det sker i en situation, hvor stærke industrielle interesser forsøger at udvande traktatens indhold og reducere den til spørgsmål om affaldshåndtering og genanvendelse. Det advarer flere miljøorganisationer nu imod.
”Det er nu, verdens lande skal tage ansvar og sikre, at vi får en ambitiøs og bindende aftale, der udstikker en klar kurs for at reducere den stigende plastikproduktion og den omfattende brug af skadelig kemi i plastik. Danmark har med EU formandskabet et ansvar for at EU holder fast i ambitionerne og presser på for en aftale, der rækker langt ud over genanvendelse og affaldshåndtering,” siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change i en pressemeddelelse.
WWF Verdensnaturfonden går et skridt videre og opfordrer de over 90 lande – herunder Danmark – der allerede har skrevet under på en erklæring om høje ambitioner, til at indgå en separat aftale, hvis de få blokerende lande fortsætter med at spænde ben.
“Langt størstedelen af verdens lande er klar til en ambitiøs plastikaftale, der vil gøre en reel forskel for natur, dyreliv og sundhed verden over. Desværre stiller nogle få lande sig i vejen for en sådan aftale, men det skal vi ikke lade os bremse af”
Sådan siger WWF’s generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen i en anden pressemeddelelse.
Plastikproduktion truer både klima og sundhed
Plastikforureningen er steget eksplosivt de seneste år. Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) ender omkring 11 millioner tons plastik hvert år i havene – et tal, der forventes at tredobles frem mod 2040 uden nye globale tiltag.
I en nylig rapport fra WWF og Birmingham Universitet dokumenteres det desuden, hvordan mikroplastik kan forbindes til alvorlige sundhedsrisici såsom hormonforstyrrelser, luftvejssygdomme og visse kræftformer.
Derfor haster det ifølge WWF
Plastikindustrien forventes at tredoble produktionen frem mod 2050
430 mio. ton plastik produceres hvert år på globalt plan
30.000 ton plastik ender i naturen – hver dag
Over 1 mio. dyr dør årligt som følge af plastik i havet
9% af alt produceret plastik genanvendes globalt
FN’s mål er klart – men vejen dertil er ujævn
Plastikaftalen, også kendt som “Global Plastic Treaty”, skal efter planen være færdigforhandlet og vedtaget i løbet af 2025. Ifølge beslutningen fra FN i 2022 skal traktaten:
- Reducere den samlede produktion af plastik, særligt engangsplastik
- Udfase de mest skadelige kemikalier og additiver
- Fremme genbrug og design, der muliggør reel cirkulær økonomi
- Sikre transparens i plastikindustriens data og rapportering
- Inkludere bindende regler og håndhævelsesmekanismer
Allerede nu har mere end 100 lande – senest på FN’s havkonference i Nice i juni – gentaget støtten til denne brede og ambitiøse tilgang.
Et presserende opgør med engangsplast
Plastikforbruget er blevet et strukturelt problem. Mere end 50% af den globale plastikproduktion bruges i dag til engangsprodukter, og mindre end 10% genanvendes, ifølge FN’s miljøprogram. Samtidig findes mikroplast nu i alt fra fisk og drikkevand til modermælk, og det anslås, at et menneske i gennemsnit indtager op mod 5 gram mikroplast om ugen, svarende til et kreditkort.
Ifølge Plastic Change og WWF kan den globale plastikaftale blive et vendepunkt – men kun hvis den fastholder det høje ambitionsniveau.
“Plastikforurening er overalt og har negative konsekvenser for havmiljø og dyreliv, økosystemer, klima og menneskers sundhed. Den stigende produktion af plastik drives blandt andet af olieindustrien og den petrokemiske sektor, og det risikerer at undergrave den globale klimaindsats. Derfor er det afgørende, at aftalen adresserer akilleshælen, som er produktionsvolumen og omfanget af kemikalier,” siger Anne Aittomaki.