Den danske stjernerapper Gilli, hvis borgerlige navn er Kian Rosenberg Larsson, er havnet i lidt af et stormvejr.
Han har tirsdag forsøgt et gennemtvinge et navneforbud i en sag om grov skattesvig, hvor han selv er hovedpersonen.
Gilli nægter sig skyldig i anklagerne.
Retten i Glostrup skulle tirsdag afgøre, hvorvidt musikeren skulle beskyttes af et navneforbud. Noget, byretten valgte ikke at nedlægge. Rapperens forsvarer kærede med det samme beslutningen, skriver Ekstra Bladet.

Sagen har ifølge Ekstra Bladets oplysninger i hvert fald tråde tilbage 2021. Musikeren er tiltalt efter paragraf 289 stk. 1, der handler om grov skattesvig. Den har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Sager om grov skattesvig kan handle om grov kriminalitet inden for skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen.
Paragraffen vil blive taget i brug når det vurderes, at der er tale om forsætlige unddragelser af særlig grov kvalitet.
Under retsmødet kom det frem, at musikeren er tiltalt for skatteunddragelse på 3,3 millioner kroner. Skatteunderdragelsen skulle være sket mellem 2015 og 2018.
Musikeren blev tiltalt i sagen 14. juli 2022, men anmodningen om navneforbud kom først for ganske nyligt. Årsagen hertil er, ifølge forsvarsadvokaten, at ‘der ikke havde været behov for det før nu’.
Den danske hitmager nægter sig skyldig alle anklagerne.