Gigantisk melding i kæmpe-krig: Nu ændres alt for hele verden

Her overflyves Presse-fotos.dk af en drone på vej ud af Sloviansk under en hemmelig reportagetur i begyndelsen af 2026 og advares i den forbindelse af vores fixer

Fredag eftermiddag er der indløbet en gigantisk melding fra Iran midt under kæmpe-krigen med primært USA og Israel. Meldingen er måske en af de største siden krigens begyndelse og kan betyde ændringer for hele verden

Tidligt om morgenen den 28. februar 2026 fløj et hav af israelske og amerikanske kampfly ind over Iran på store bombetogter.

Ifølge landene påbegyndte man primært bombardementerne af Iran for at forhindre det islamistiske regime i at udvikle atomvåben.

Desuden lød en anden grund, at man forsøgte at vælte ayatollah Khomeini og hans styre, og han blev derfor dræbt på første dag af krigen.

I kølvandet på bomberegnen over Iran, lukkede landet blandt andet Hormuzstrædet, hvor store mængder af verdens olie normalt bliver transporteret igennem.

Fredag er der nye oplysninger – måske nogle af krigens største – og det kan ændre alt for verdenen, der har været hårdt ramt af de stigende oliepriser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – USS George H.W. Bush – Foto: Petty Officer 2nd Class Jayden B

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver, at Hormuzstrædet er erklæret åbent “på linje med våbenhvilen i Libanon”.

– Passagen for alle kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet erklæres helt åben i den resterende del af våbenhvilen, skriver udenrigsministeren.

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Det er uklart, hvilken af de to våbenhviler, som Abbas Araghchi henviser til – og det er dermed uvist, hvor længe der er åbent for skibstrafikken.

Udmeldingen fra den iranske udenrigsminister kommer efter en periode på halvanden måned, hvor skibstrafikken i Hormuzstrædet er blevet kraftigt reduceret på grund af krigen mellem Iran, USA og Israel.

En stor del af tiden, siden Israel og USA angreb Iran i slutningen af februar, har strædet reelt været lukket for kommerciel skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, kommenterer på sit sociale medie, Truth Social, nyheden fra Abbas Araghchi.

– Iran har netop annonceret, at Irans stræde er fuldstændigt åbent og klar til fri passage. Tak!, skriver Trump.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Denne blokade gælder ifølge Trump fortsat.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lukningen af Hormuzstrædet har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

Normalt transporteres 20 procent af al verdens olie og naturgas gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

/ritzau/