Gade spærret af: Bygning står overtændt af flammer

Et større område omkring Strandbygade i Esbjerg er sent mandag aften spærret af.

En voldsom brand er brudt ud i en bygning.

Brandvæsenet er til stede med flere slukningskøretøjer og bygningen står fuldstændig overtændt.

Høje flammer og røg kan ses på lang afstand.

Der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne eller årsagen til branden.