Fem personer er blevet fundet i live i en oversvømmet hule i Laos, efter at de i en uge har været fanget under jorden som følge af kraftig regn og jordskred.
Syv landsbyboere fra den centrale provins Xaysomboun i Laos gik sidste onsdag ind i hulen, men kunne ikke komme ud igen, da indgangen blev blokeret. To af dem er stadig savnet, og redningsarbejdet fortsætter.
Redningsdykker Mikko Paasi fra Finland sagde tidligere onsdag, at redningsfolkene måtte kæmpe sig gennem hundredvis af meter med snævre passager, oversvømmede områder, risiko for sammenstyrtninger og høj risiko for forurenet luft inde i hulen, som han beskrev som en forladt guldmine.
Det skriver BBC.
Se videoen ovenfor, hvor redningsfolkene finder de overlevende i de smalle og mudrede gange.