Tirsdag aften oplyser politiet, at en mand er afgået ved døden, efter han faldt ned i en elevatorskakt tidligere på dagen. Manden blev fundet livløs i bunden
En ældre mand er tirsdag afgået ved døden efter at være faldet ned i en elevatorskakt ved en seniorbolig.
Det bekræfter en vagtchef ved politiet tirsdag aften.
“Vi kan ikke sige, præcis hvordan det er sket. Manden lå i bunden af skakten, da vi hørte om hændelsen,” siger vagtchef Michael Hamann til Ritzaus Bureau.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Faldulykken er sket ved seniorboligerne Nørreport i den midtjyske by Hammel omkring klokken 12.00 tirsdag.
Vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hamann kan ikke nævne den mere præcise alder på manden, eller hvordan han er faldet, men ulykken er sket i nærheden af hans adresse.
“Sagen er nu hos Arbejdstilsynet, der skal undersøge hele forløbet,” siger Michael Hamann.
Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.