‘Fundet død af en hundepatrulje’

Siden i mandags har politiet flere gange efterlyst en mand med billede. Onsdag formiddag meldes der tragisk nyt ud.

‘Vi savner (navn udeladt af hensyn til pårørende, red.), som er gået fra et plejehjem.’

Sådan skrev politiet mandag formiddag på det sociale medie X i en forsvindingssag.

I opslaget delte man også et billede manden.

Igen onsdag formiddag meldte politiet ud, at man ledte aktivt efter den forsvunde mand. Denne gang med hundepatruljer i en park.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de tilkaldte udrykningskøretøjer – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Hvis du i formiddag færdes i Valbyparken og undrer dig over politiets tilstedeværelse: Vi er i parken med hundepatruljer for at lede efter (navn udeladt af hensyn til pårørende, red.), som fortsat er savnet,’ skrev Københavns Politi kort inden klokken 09.

Nu er der tragisk nyt i sagen.

‘(Navn udeladt af hensyn til pårørende, red.), som vi har efterlyst med billede siden mandag, er desværre fundet død af en hundepatrulje,’ skrev Københavns Politi på X omkring klokken 11.20.

Kort tid efter skrev Københavns Vestegns Politi ligeledes på X, at man havde fundet en afdød person.

‘Vi er til stede ved Stamholmen i Hvidovre, hvor en person er fundet i vandet og afgået ved døden,’ skrev politikredsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Vestegnens Politi blev manden fundet død i vandet – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er både brandvæsen og politi til stede på Stamholmen i Hvidovre, og det er angiveligt her, at den tidligere efterlyste er fundet.

Politiet er til stede med indsatsleder og en patruljevogn.

“Der har også været en hundevogn,” tilføjer den udsendte.

Presse-fotos.dk har kontaktet både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi for at blive få bekræftet, at sagerne hænger sammen.

Det har dog endnu ikke været muligt at komme i kontakt med politiet.

Til TV 2 bekræfter Rasmus Nielsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, dog, at det er den tidligere efterlyste mand, der er fundet død.

Begge politikredse oplyser på X, at den afdøde mands pårørende er underrettet.

Der er ifølge politet ingen tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.

Onsdag formiddag hastede udrykningskøretøjer ud efter man havde fået en anmeldelse om, at en kvinde var faldet i vandet. Politi, beredskab og lægefagligt personale blev tilkaldt.