Fuldstændig makabert drab: Lig fundet i flere dele i kloak

En 30-årig kvinde er blevet anholdt i forbindelse med fundet af et mandligt lig i en kloak. Ifølge politiet er manden blevet dræbt og efterfølgende placeret i kloakken

En 30-årig kvinde bliver lørdag fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling efter et makabert drab.

Det oplyser Østjyllands Politi lørdag i politikredsens døgnrapport.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvilken sigtelse kvinden får i forbindelse med drabet.

Tidligere har politiet dog oplyst, at drabet er foregået ved brug af kniv og pistol og muligvis har flere gerningsmænd deltaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder slamsugeren omkring findestedet – billeder i artiklen er fra timerne efter fundet – se flere billeder nederst

Det var tilbage i februar, at en 26-årig polsk mand med adresse i Randers blev fundet død i en kloak ved Edelhoffvej i Harlev J tæt på Aarhus.

Den 26-årige mand blev fundet død af nogle kloakmedarbejdere, efter beboere i området havde klaget over, at kloaksystemet var tilstoppet, og at det var svært at trække ud i toilettet.

Liget af den polske mand blev ifølge Ekstra Bladet fundet i flere dele. Det var ikke på grund af partering, men i stedet sket under ligets ophold i kloakken.

Tilbage i maj blev den 30-årige kvinde også anholdt sammen med en 41-årig mand. De blev sigtet for drabet på den 26-årige polak.

Begge parter blev dengang varetægtsfængslet, men den 30-årige kvinde blev senere løsladt igen.

Hun er nu anholdt på nu og skal fremstilles i et grundlovsforhøret ved Retten i Aarhus klokken 10.15.

Anklagemyndigheden vil anmode om dobbeltlukkede døre.

Med dobbeltlukkede døre bliver offentligheden afskåret fra at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.

Vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi kan ikke oplyse, hvad den 30-årige kvinde er sigtet for.

Det har hidtil været politiets opfattelse, at den afdøde blev dræbt først og derefter placeret i kloakken.

Det skete ifølge politiet den 6. februar i år.

Politikredsen skriver også i sin døgnrapport, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer af hensyn til sagens fortsatte efterforskning.

En tilfældig cyklist er blevet slået ihjel på en landevej. Politiet er natten til lørdag på bar bund i forhold til, hvem der står bag. Derfor efterlyses informationer fra offentligheden nu