Fuglsang chok: Stopper efter søndagens etape

Jacob Fuglsang har tidligere annonceret at denne sæson ville blive karrierens sidste.

Nu kommer han dog med en chokerende melding.

Jacob Fuglsang dropper at køre Schweiz Rundt, men det stopper ikke der.

Allerede på søndag, når sidste etape af dette års Giro d´italia er kørt, har danskeren kørt sit sidste løb for Israel – Premier Tech.

Det fortæller han fredag i en video på ProTeamets X-profil.

I vinter fortalte Fuglsang ellers Feltet.dk, at han som minimum ville tage Schweiz Rundt, som køres i midten af juni, med. Men det er altså nu blevet sløjfet.

“Jeg har program indtil Schweiz Rundt, og så vil tiden vise, hvad der sker efter Schweiz Rundt. Om jeg stopper med Schweiz Rundt, eller om jeg bliver ved, det må vi se”.

“For mig mentalt er det sådan, at mit fokus ligger den første halvdel af sæsonen. Schweiz Rundt er for nuværende min mållinje”, sagde Fuglsang i december.

Dermed behøver det altså ikke at være det sidste vi har set til Jacob Fuglsang, som kan sætte punktum for en særdeles imponerende karriere.

Den 40-årige dansker har altså ytret at være åben for at fortsætte efter Schweiz Rundt, og med blandt andet Copenhagen Sprint, PostNord Danmark Rundt og de store mesterskaber er der mulige UCI-løb at køre udenfor holdregi. Og med meldingen om, at han ‘blot’ er færdig på lige præcis Israel – Premier Tech tyder det på, at Fuglsang vil runde karrieren af i rødt og hvidt, skriver Feltet.dk

“Måske ses vi i Danmark på et tidspunkt i august, fortæller Fuglsang og indikerer således”, at PostNord Danmark Rundt er inde i overvejelserne.

Kæmpe hæder: Dansk træner vinder vild titel