Afvandringen fra Danmarks landdistrikter præger den politiske debat
Husene står tomme, vindueskarmene samler støv, og postkasserne mangler navneskilte. Mange lokale frygter, at deres byer er ved at blive til spøgelsesbyer. Men midt i mismodet spirer også nye strømninger.
Frygten for spøgelsesbyer
I landsbyen Dræby på Fyn og havnebyen Vordingborg mærker man konsekvenserne af den stigende brug af midlertidig udenlandsk arbejdskraft.
Huse bliver opkøbt og omdannet til medarbejderhoteller. I Vordingborg blokerer et stort flydende “hotelskib” for beboernes havudsigt og privatliv.
Ifølge Ole Jensen, beboerforeningsformand i Dræby, er det ikke de udenlandske arbejdere, der er problemet. Det er deres midlertidige tilstedeværelse.
“De integrerer sig ikke. De deltager jo ikke i de sociale tiltag, som vi har. De skal bare have et sted at sove, lidt at spise og så på arbejde igen,” siger Ole Jensen, i et interview med TV 2.
“Vi vil hellere have familier, der bliver en del af byen,” forsætter han.
Forsøg på at skabe balance i landet
Den skæve fordeling mellem by og land er ikke ny. Allerede i 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om udflytningsaftalen. Frem mod 2030 skal 6,4 % af uddannelsespladserne i de største byer enten flyttes eller nedskaleres. Til gengæld oprettes op mod 2.000 nye pladser i provinsen. Målet er at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet, og på sigt bremse affolkningen.
De unge vælger landet til
Samtidig viser en ny undersøgelse, at der er håb for landdistrikterne. 88 % af unge mellem 15 og 25 år, der bor på landet, er glade for det. Hele to ud af tre forestiller sig en fremtid i det lokalområde, de vokser op i. Natur, frihed og fællesskab er de vigtigste grunde til, at de vælger landet til.
Undersøgelsen, lavet af LandboUngdom, viser også, at unge i landdistrikterne er mere engagerede i frivilligt arbejde end byens unge. 52 % deltager i frivillige aktiviteter – sammenlignet med 36 % på landsplan.
Det frivillige engagement er ikke bare en fritidsinteresse – det er en nødvendighed. Ifølge LandboUngdoms formand, Christian Orthmann:
”Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,” siger han i en pressemeddelse til LandboUngdom.
Undersøgelsen fra LandboUngdom dækker unge, der allerede bor på landet.
Det er hidtil for tidligt at sige, om udflytningsreformen har ændret det store billede.