Frederik samarbejdede med rockere: Så blev folk dræbt

Der findes flere eksempler på, at den 27-årige studentermedhjælper solgte oplysninger på folk, som derefter blev dræbt.

Det gik ellers så godt for 27-årige Frederik Nielsen, der tidligere hed Frederik Nibelius.

Han læste på universitetet og gik på arbejde på vielseskontoret i Københavns Kommune. Under overfladen var alt bare ikke så pænt, som det ellers så ud.

Her samarbejde han nemlig med hårdkogte kriminelle, som han solgte fortrolige oplysninger til. Det resulterede i flere drab.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Privatfoto.

I krypterede grupper på tjenesten Telegram reklamerede han for sit arbejde, hvor man kunne købe oplysninger om folk.

‘Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser,’ skrev han under aliaset “Mr-Coke”.

Det skriver Ekstra Bladet.

Videre skrev han, at hvis man skrev til ham, så kunne man få sine penge tilbage. Det var nemlig ikke bare oplysninger fra tinglysning, han solgte.

Han skrev også, at han havde massere af glade kunder.

Trækker blodigt spor

Ved retssagen kom det frem, at Frederik Nielsen havde tilgået knap 1600 danskeres personfølsomme oplysninger i CPR-registret, som han havde adgang til.

Frederik Nielsen kan også have tjent en ganske god skilling på at sælge personfølsomme oplysninger til kriminelle.

Ifølge Ekstra Bladet udlovede han nemlig sin hjælp til 1000 kroner hvor flere af ofrene senere blev slået ihjel skriver mediet.

Konkret er der tale om en sag fra Herning, hvor Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drab, og en sag på Frederiksberg, hvor en person blev skudt i en P-kælder.

Ifølge mediet er der en liste på 77 ofre, hvis adresser og personlige oplysninger blev solgt videre til kriminelle kunder.

Frederik Nielsen fik 3,5 år i fængsel, fordi retten vurderede, at han ikke kunne vide, hvad informationen skulle bruges til.