Når man siger Corona Camping, tænker de fleste på undertrykkelse, konflikt med Køge kommune og tvangsflytning.
Men nu er Corona campings dronning, klar til at tage et skridt, ingen havde set komme.
Den ene indehaver, Susanne Palskov Farnø, har nemlig valgt at stille op til kommunalvalget i Køge med sin egen liste: Corona Camping Listen.
For Susanne handler det ikke om politik som man normalt vil tro, at nytilkomne politikere stiller op for:
For Susanne handler det om at fjerne systemer, paragraffer og tomme løfter.
Susanne taler nemlig om mennesker, hverdagen og om de øjeblikke, hvor livet pludselig vælter og man har brug for at mærke, at kommunen ikke vender ryggen til, men faktisk står klar til at hjælpe.
(Artiklen forsætter under billedet)

Susanne vil tage skridtet ind i politik fordi at hun er træt af bureaukrati og papirarbejde, der gør det svært at få hjælp, når man har brug for det.
I stedet vil hun have fokus på tillid, respekt og muligheder.
Som hun selv siger: ‘Vi skal have en ny tilgang til socialforvaltning og sagsbehandling – mere menneske, mindre bureaukrati. Det koster ikke noget at møde mennesker med respekt’.
Susannes hjertesag er især de mennesker, der ofte overses.
Det gælder de ældre, dem der kæmper med sygdom, arbejdsløshed, misbrug eller bare har været uheldige i livet.
Hun drømmer om en kommune, hvor det ikke er pinligt eller besværligt at række hånden ud, men tværtimod helt naturligt at få støtte, når man står i en svær situation.
Vil styrke de lokale fællesskaber.
Susanne ved hvor meget det betyder, når mennesker samles på en campingplads, i en forening eller i et nabolag.
For ensomhed og isolation er noget af det værste, et menneske kan opleve og derfor ønsker hun at skabe rammer og steder, hvor flere kan finde et netværk og føle sig som en del af noget større.
Med Corona Camping Listen, ønsker Susanne at arbejde for ét Køge, hvor der bliver lyttet til borgerne, og hvor man kan mødes i øjenhøjde og hvor ingen tabes på gulvet.
For som hun understreger: ‘Vi taber så mange fantastiske mennesker, og det koster både menneskeligt og økonomisk.
Vi skal investere i meningsfuld støtte, så flere igen får mod og mulighed til at bidrage til fællesskabet i Køge kommune.’
Susanne er altså ikke kun campingværten, der skabte et fristed for borgere som der ikke var plads til i kasserne – hun er også kvinden, der nu vil give Køge en ny retning.