Fortsatte da politiet ankom: Mand onanerede på offentlig strand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad for noget? Må man nu ikke onanere på de danske strande længere?

Det kom meget bag på en 37-årig mand, da politiet rettede hendvendelse til ham.

Det var en udenlandsk borger, som torsdag aften ringede til Østjyllands Politi.

Her spurgte han ind til de danske regler for adfærden i det offentlige rum, da vedkommende netop havde set en person i gang med at onanere på stranden i Risskov og fandt dette ganske upassende og krænkende, skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det er som bekendt heller ikke i orden jævnfør dansk lovgivning.

En patrulje blev derfor straks sendt ud til stedet, hvorefter den udenlandske anmelder kunne udpege gerningsmanden for betjentene.

De fandt derefter frem til den 37-årige mand, som kort forinden havde blottet sig selv og sit erigerede lem for de mange andre strandgæster.

Faktisk var manden stadig i gang, da betjentene tog kontakt til ham, og de måtte derfor bede manden stoppe med at onanere.

Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri og bortvist fra stedet.

Den 37-årige mand erkendte forholdet, om end han var uenig og uforstående over for lovgivningen på området.

Annonce
Annonce